1. Start
  2. Bedst i test

Opdateret  

Løvblæser: 16 modeller testet

Elina Blom

Er du træt af at rive og feje de nedfaldne blade sammen? Med en løvblæser kan du let få styr på udendørsarealet og fjerne løv og blade. Vi har testet løvblæsere fra flere mærker, herunder Husqvarna, Stiga og AL-KO. Læs med og se, hvilket produkt, der er bedst i test.

Løvblæser Test: Vi guider dig til markedets bedste modeller

Sådan udførte vi testen

Vores tests er udført af uafhængige eksperter samt afspejler testredaktørens ærlige og objektive holdning. Udvælgelsen af testede produkter og selve testresultatet udføres uden påvirkning af producenter, butikker eller andre interne/eksterne parter.

Vi udfører alle vores test selv og tester alle produkter i virkeligheden. I vores test af løvblæsere har vi testet på flere forskellige typer af overflader og i forskelligt vejr
– lige fra løvblæsning med morgendug på græsset til løvblæsning på grusvej en varm sommerdag.

Samtlige modeller i testen har vi bedømt og vurderet ud fra disse faktorer:

  • Ydeevne: Hvad kan løvblæseren klare at blæse væk? Kan den håndtere nedfalden løv og tørre blade på en hård overflade? Klarer den nedfalden løv på græsplænen? Hvordan går det med fugtige blade? Kan den også klare kviste, kogler og sten? Kan den tage et stort areal i en bevægelse?

  • Brugervenlighed: Hvor nemt er det at komme i gang? Hvor sidder alle betjeningsgreb? Er maskinen let at blive fortrolig med? Er manualen forståelig? Er det hurtigt og nemt at skifte til forskelligt tilbehør?

  • Funktioner: Kan man gøre mere end at blæse blade? Er det muligt at indstille blæsehastigheden? Er der lås på gashåndtaget eller skal du holde gassen inde under arbejdet? Har maskinen andre praktiske funktioner?

  • Tilbehør: Hvis løvblæseren er batteridrevet, er det så muligt at skifte batteriet? Følger der forskellige typer af blæserør med i købet?

Ovenstående parametre er altså det, vi har taget højde for, når vi har anmeldt hver løvblæser og givet dem en karakter. Også egenskaber som ergonomi, driftstid og byggekvalitet har vi taget med i vurderingen.

Men det afgørende bliver i sidste ende, hvor prisgunstig løvblæseren er: Hvad får du egentlig for pengene?

Vi har testet et udpluk af markedets populære modeller. Sammenlign priser og find tilbud på de testede løvblæsere på PriceRunner.

1. Husqvarna 525BX - BEDST I TEST LØVBLÆSER

Kraftfuld, brugervenlig benzin løvblæser. God funktionalitet i én og samme pakke

Energikilde: Benzin Effekt: 0,85 kW Støjniveau: 91 dB Luftflow: 13 m³/min Maksimal blæsehastighed: 157 m/s Brændstoftank: 0,45 L Vægt: 4,3 kg Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Fladt og rundt blæserør

Husqvarna 525BX

Husqvarna 525BX er en meget kraftfuld løvblæser, som har et brugervenligt design og mange gode egenskaber – og med sit prisniveau, der er det sidste prik over i’et, blæser den konkurrenterne væk og udpeges som bedst i test.

Vi oplever på intet tidspunkt problemer med at blæse hverken store græsplæner eller fugtige grøftekanter rene. Dét klarer den med bravur.

Det er desuden muligt at komme rigtig tæt på jorden uden at skulle bøje sig ned, da blæserørets længde kan indstilles. Rørlængden er her nem at justere og kræver hverken værktøj eller opslag i en manual. Det drejer sig i praksis kun om nogle ekstra centimeter, men for en høj person kan de ekstra centimeter gøre en stor forskel i havearbejdet.

Blæsehastigheden kan reguleres

En af de rigtig gode funktioner på denne Husqvarna løvblæser er regulatoren til blæsehastigheden.

Den giver dig nemlig mulighed for at vælge en lidt mere forsigtig blæsestyrke, når du skal blæse rent på for eksempel grusveje, og ellers øge styrken, når du skal blæse fugtige blade væk eller fjerne nedfalden løv fra større områder.

husqvarna-525bx-loevblaser-bedst-i-test

Forskellige rør til forskellige situationer

525BX virker meget intuitiv at bruge, og alle funktioner sidder synligt og tæt på hinanden.

I pakken følger der både et fladt og et rundt blæserør med. Det flade rør giver et mere præcist og kraftfuldt luftflow, hvilket er anvendeligt, når du skal blæse blade og andet væk på en fugtig overflade; for eksempel tidligt om morgenen, mens der stadig er dug udenfor.

Det runde blæserør er derimod mere velegnet, når du skal blæse blade, kogler og andet skidt væk fra store, tørre områder.

Brændstoffet rækker til lige nøjagtigt en time.

Kompetent løvblæser

525BX vejer lige over fire kilo, så man kan udnytte tiden fuldt ud, selvom det godt kan gå hen og blive lidt tungt hen mod slutningen. Der sidder i øvrigt et ekstra håndtag forneden, som er praktisk, når du skal bruge maskinen i mere komplicerede vinkler eller hvis armkræfterne begynder at slippe op.

Konklusion på test af løvblæser Husqvarna 525BX

Samlet set er Husqvarna 525BX en meget kompetent og prisgunstig løvblæser, som især er attraktiv for haveejere, der har en stor have og som gerne vil kunne tilpasse blæsestyrken på en nem måde.

Fartpilotbrugervenligt design meget kraftfuld
Noget tung

Prissammenligning

Sammenlign priser

Husqvarna 525BX Løvblæser

3.190 kr.

Husqvarna 525BX Løvblæser

3.199 kr.

Husqvarna 525BX løvblæser

3.199 kr.

2. Stiga BL 500e - BEDSTE BATTERILØVBLÆSER

Drivvåde blade eller sne på bilen? Intet problem! Masser af kraft i kompakt format.

Energikilde: Batteri (48 V) Målt batteritid: 15-17 min (batterimodel 520), 20-25 min (batterimodel 540) Målt lydniveau: 65,4 dB (trin 1), 76,2 dB (trin 2), 78,6 dB (trin 3) Maksimal blæsehastighed: 55 m/s Vægt: 3,569 kg (inkl. batteri model 520) Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør Andet: 3 styrketrin

Stiga SAB 500 AE Solo

Stiga BL 500e er en meget kraftfuld, men samtidig let og praktisk løvblæser, der kan blæse både fugtige blade på græsplænen og sne væk fra bilen.

Selvom den er ret kompakt, og røret har en rund åbning, leverer den imponerende resultater. Vi prøvede for eksempel at vælte bunker af drivvåde blade ud i en køkkenhave og brugte derefter løvblæseren til at sprede dem ud, og det gik problemfrit.
Selv grene og grus flyver væk, når du bruger den højeste ydeevne.

Løvblæseren har tre styrketrin. Trin et bruges, når du skal blæse borde og lignende rene i værkstedet, mens trin to og tre egner sig bedre til løvblæsning og andre tungere opgaver. Trin tre giver kapaciteten et ekstra spark bagi, men under normale forhold, hvor bladene er tørre, er trin to rigeligt.

En gennemtænkt løvblæser

Batterisystemet på BL 500e er det samme som på flere andre 48-voltsmaskiner fra Stiga. Det gør, at du kan bruge det samme batteri til eksempelvis hækkeklipper og løvblæser.

Desværre medfølger det kun ét blæserør med rund åbning. Det kommer du meget langt med, men hvis du vil have mere kontrol over luftstrømmen, bliver det straks sværere, da der mangler et egnet mundstykke til det. Der medfølger heller ikke en skuldersele. På den anden side oplever vi heller ikke, at det er nødvendigt, fordi BL 500e er så let og velbalanceret.

Løvblæseren har en gedigen byggekvalitet, og vi oplever ingen generende vibrationer.

Velegnet til en lang række opgaver

Derudover er konstruktionen brugervenlig. Du har en knap til at tænde og slukke og en til at regulere styrken. Håndtaget er gummieret, og på batteriet sidder der desuden et håndtag, så du kan holde fast i det med den anden hånd, når du skal blæse i mere anstrengende vinkler.

Konklusion på test af løvblæser Stiga BL 500e

Stiga SAB 500 AE er velegnet, hvis du vil have en kraftfuld, batteridrevet løvblæser. Den kan bruges til en lang række arbejdsopgaver, lige fra at blæse værkstedet rent og blæse bilen fri for sne til at blæse visne blade væk eller frø rundt om foderbrættet.

Opdatering efter 12 måneders brug: Batteriet har tabt lidt af pusten. Batteritiden, som før var cirka 17 minutter med 2 Ah-batteriet, er nu nede på 13 minutter.

Vild ydeevnenæsten igen vibrationergodt greb og venbalanceretflere styrketrinbrugervenligt design
Lidt sløv opstart

3. Stihl BGA 57

Ergonomisk og kraftfuld batteriløvblæser. Gode indstillingsmuligheder og god balance

Strømkilde: Batteri (36 V) Opmålt batterilevetid: 22 min. 27 s. (4 Ah) 5,6 min./Ah Opmålt lydniveau: 77,6 dB Maksimal blæsehastighed: 55 m/s Vægt: 1.870 g eksklusive batteri (batteri: 1.227 g) Opsamler: Nej

Stihl BGA 57 Solo

Stihl BGA 57 er en rigtig let løvblæser med et lavt lydniveau og en virkelig god ergonomi. Desuden er den meget stærk.

Denne løvblæser kan flytte såvel tørre som fugtige blade over græsplænen relativt effektivt. Den kan også flytte bunker af blade. Præstationen er i klasse med de allerbedste batterimodeller i den her prisgruppe.

Batterilevetiden er okay, men set i forhold til prisen havde vi gerne set en smule mere valuta for pengene på dette punkt.

Balancen er derimod virkelig god. Løvblæserens rør peger som udgangspunkt lidt nedad.

Stihl-BGA-57

Føles overdådig

Stihl BGA 57 har flere interessante funktioner - for eksempel har den en sikkerhedslås. Når du tager i håndtaget, kan du ikke bare starte maskinen uden først at slå låsen fra – en slags simpel totrinsraket, som fungerer udmærket, når man har vænnet sig til det.

Desuden er det muligt at indstille røret i tre forskellige længder, så alle i familien kan anvende den. Du indstiller den ud fra din højde, og på max-længden passer den udmærket til personer på omkring 1,90. Det er enkelt at justere den ned, så den også passer til lavere personer.

Her finder du samme type batteri, som du har i Stihls motorsave og græstrimmere i 36-volts-udvalget – hvilket er smart til dig, som allerede har andre havemaskiner fra denne producent.

Batteriet har en totrins-udløser og hopper af, men bliver på sin plads ved første tryk. Trykker du endnu en gang, popper hele batteriet ud. Det er en meget smart og anvendelsesvenlig løsning. Batteriet har også en tydelig batteriindikator bagpå.

Maskinen har beslag til ophæng, så den kan let hænges op på væggen, når den ikke er i brug.

Konklusion på test af løvblæser Stihl BGA 57

Stihl BGA 57 passer til dig, som søger en meget let, batteridrevet løvblæser med meget styrke i, til dig, som går op i ergonomi og brugervenlighed - især når du kunne tænke dig at betale nogle hundredlapper ekstra for det. Har du andre havemaskiner i samme serie, kan du dele batterier med dem.

Længde kan indstillesmeget god præstationvelbalanceretstille
Lidt for kort batterilevetid i forhold til prisen

4. Husqvarna 120iB

Masser af kraft og brugervenlig konstruktion.

Energikilde: Batteri (36 V) Målt batteritid: 10 min 13 s (4 Ah), 12 min (5 Ah) Målt lydniveau: 86 dB Vægt: 2,059 kg (eksklusive batteri) Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør Andet: Hastighedsjustering, digital tænd/sluk

Husqvarna 120iB (1x4.0Ah)

Husqvarna 120iB er en kraftfuld løvblæser i 36-voltsklassen, hvor ydeevnen mærkes med det samme, når du starter den.

Hvad angår ydeevnen er den oppe at snuse til førstepladsen for bedste batteridrevne model, men desværre falder den på batteritiden. Batteritiden er ikke decideret dårlig, men betydeligt kortere end ønsket hos en testvinder.

Derimod har Husqvarna 120iB mange andre fordele. For eksempel er den konstrueret, så du kan hænge den op, når den ikke er i brug. Andre brugervenlige detaljer er den tydelige hastighedsindstilling og den digitale tænd/sluk-funktion, som gør det nemt at komme i gang.

God ydeevne

Denne løvblæser har den nødvendige ydeevne til at blæse store bunker sammen af både små og store blade. Den kan også klare fugtige blade, så længe terrænet ikke er for vanskeligt. Vi blæste også et tag rent for 5-7 centimeter tykt mos uden problemer.

Røret er ret kort, så du kommer desværre ikke helt tæt på jorden. Det er også lidt svært at løsne det fra maskinen, når løvblæseren ikke er i brug.

Med hurtigoplader kan du lade 120iB op på cirka 30 minutter. Med en almindelig oplader må du regne med en times tid.

Konklusion på test af løvblæser Husqvarna 120iB

Husqvarna 120iB er en kraftfuld løvblæser med robust byggekvalitet og gummierede, komfortable håndtag. Den har rigelig ydeevne, men det går lidt ud over driftstiden. Den er imidlertid langt fra et dårligt køb, især hvis du i forvejen har Husqvarnabatterier derhjemme, som du kan bruge.

Meget god ydeevne fra starttydelig hastighedsindstillingmulighed for ophængning
Kort batteritidlidt besværlig at skille ad

5. Stiga SAB 700 AE

Stærk batteridrevet løvblæser med beslag og bærerem

Strømkilde: Batteri (48 V) Opmålt batterilevetid: 26,47 min. (5 Ah), 5,3 min./Ah Opmålt lydniveau: 68 dB (indstilling 1), 75,7 dB (indstilling 2), 83 dB (indstilling 3) Maksimal blæsehastighed: 55 m/s Vægt: 2.890 g eksklusive batteri (batteri: 1.402 g for 5 Ah) Opsamler: Nej Inkluderet tilbehør: Rundt mundstykke, fladt mundstykke Øvrigt: 3 styrkeindstillinger

Stiga SAB 700 AE Solo

Stiga SAB 700 AE minder meget om Stiga 500 AE med den forskel, at 700-modellen er lidt tungere og har beslag til en sele. Der medfølger ingen sele, men det, at du har mulighed for at anvende en, er klart en fordel.

Når det kommer til præstation, får du masser af kraft. I princippet er denne ligeværdig med den tidligere testede 500 AE. Den kan både blæse tørre og fugtige blade sammen i bunker, og den kan også flytte på bunkerne – selv i lidt højere græs. Græsplænen skal altså ikke være finklippet, som den skal være hos en del konkurrenter.

Løvblæseren klarer også opgaver som at blæse kastanjer, grus og andre større sager væk.

Andenæbsmundstykke

Stiga har udstyret denne model med et mundstykke, som ligner et andenæb. I praksis spiller det ingen større rolle, når du skal blæse blade. Til gengæld er det et godt supplement, når du skal puste støv fra hylder og lignende, da luftstrømmen bliver mere fokuseret. Når du blæser blade, vil du nok hellere have en tidseffektiv og stærk model, som kan blæse en stor mængde blade samtidigt.

Med SAB 700 AE får du tre forskellige indstillinger, som regulerer blæsestyrken. Det er smart at kunne køre maskinen på laveste styrke, hvis du skal blæse værkstedsgulvet rent eller fjerne støv fra hylder, eftersom snavset på den måde ikke blæser op i luften. Derefter kan du indstille den på to eller tre, når du skal blæse blade, alt afhængigt af hvor fugtige de er.

Alle knapper og greb er godt udformet. Du har bekvemme knapper med meget god respons, og de sidder lettilgængeligt, uanset om du er højre- eller venstrehåndet.

Stiga-SAB-700-AE

Kan hænge frit på fingrene

Stiga SAB 700 AE har en form for blød startfunktion. Det betyder, at den er lidt langsom til at starte op, mange andre løvblæsere starter med et ryk, som også giver en god effekt på bladene. Her bygges kraften i stedet for op over et kort stykke tid.

Sidste års batterier havde et håndtag, som vi roste dem for. De gav dig mulighed for at kunne holde løvblæseren med to hænder, samt at du enkelt kunne få batteriet ud. Men dette års batterier mangler det håndtag. Det synes vi er synd, for batterierne er lidt besværlige at få ud. Løvblæseren sælges dog normalt alene, så man køber batterier og opladere separat.

Driftstiden er godkendt i forhold til prisen. Den stikker ikke ud, hverken positivt eller negativt.

SAB 700 AE er en meget velbalanceret løvblæser, som er udmærket at bære rundt på, også i længere tid, selvom om vi kører uden bærerem. Den er så tilpas godt balanceret, at du kan balancere den fra fingrene, når den er i gang.

Desværre suger den en del luft ind fra siden, for den har sit ene luftindtag der. Det gør, at du risikerer, at den suger sig fast til bukserne, hvis du holder løvblæseren for tæt til benet. Det er ikke et kæmpestort problem, men noget, vi noterer som en mindre ulempe.

Konklusion på test af løvblæser Stiga SAB 700 AE

Stiga SAB 700 AE er en udmærket løvblæser til dig, som vil have en model, der kan udrustes med bærerem for ekstra aflastning. Den er kraftfuld, letanvendelig og er gennemtænkt konstrueret.

God med bæreremhøj præstationvelbalanceret
Mangler håndtag på batterietsuger sig blandt andet fast til tøj

6. Cub Cadet LH5 B60

Kraftig løvblæser på batteri – god til mindre områder

Kraftkilde: Batteri (54 V) Målt batteritid: 10 min (2,5 AH), ca. 4 min/AH Målt lydniveau: 90,5 dB Maks. blæsehastighed: 50 m/s Vægt: 2.770 g ekskl. batteri, batteri: 1.092 g Opsamler: Nej

Cub Cadet LH5 B60

Cub Cadet LH5 B60 er en løvblæser med masser af kraft og en del smarte finesser.

  • Blæsestyrken indstilles trinløst – meget praktisk til forskellige typer overflader
  • "Fartpilot låser gassen, så du slipper for at holde den inde med håndkraft
  • Håndtaget er gummieret for bedst mulige greb
  • Løvblæseren er velafbalanceret og hviler godt i hånden på alle styrketrin

Kraften er til stede

Den har ingen problemer med at blæse større genstande som kastanjer og grus væk.
Det samme gælder både våde og tørre blade.

Vi tester også at blæse en plade ren. Bladene har ligget et stykke tid på pladen, og de er begyndt at formuldne til jord – heller ikke her er der problemer at blæsestyrken.

Suger sig fast til tøjet

Desværre har den en lidt malplaceret indsugning. Når vi kører den på maksimal kraft, så har den en tendens til at suge sig fast i vores bukser.

LH5 B60 har en krog nedenunder, så du nemt kan hænge den op i redskabskuret. Desuden er det en fordel, at du kan stille den fladt på jorden, uden at den vakler.

God til prisen – men til mindre områder

Batteritiden er ok, men langt fra imponerende. De godt ti minutter, vi får ud af en 50 minutters opladning, er definitivt i det laveste leje.

Batteriet er nemt at sætte i og tage ud. Der sidder tre LED-dioder på det, der viser, hvornår det er tid til at lade op.

Konklusion på test af løvblæser

Cub Cadet LH5 B60 er til dig, der ønsker en kraftfuld og brugervenlig løvblæser.

Den har ikke testvindende batteritid, og ydelsesforskellen er minimal i forhold til dem med topposition i testen. Men det er stadig en rigtig god løvblæser. Og især hvis du har andre maskiner fra samme fabrikant og dermed kan dele batteri, så får du en kompetent løvblæser i denne model.

Godt greb og velafbalanceretstærk
Suger sig fast i bukserne en gang imellemlidt kort batteritid

7. Bosch ALB 36 Li

Brugervenlig og ganske kraftfuld batteridrevet løvblæser

Energikilde: Batteri | 36V 2,0 Ah Lithium-ion Støjniveau: 70,1 dB Maksimal blæsehastighed: 170-250 km/t Vægt: 3 kg Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Fladt blæserør

Bosch ALB 36 Li (1x2.0Ah)

Bosch ALB 36 Li er en noget tung, men stadig velafbalanceret 36-volts akku-løvblæser, der har fået et godt brugervenligt design.

Det er allerede ved første øjekast let at forstå funktionerne; dels fordi der ikke er så mange af dem, dels fordi de er ganske tydeligt markerede. Samtlige dele, der er muligt at betjene, har Bosch nemlig klart markeret med rødt, mens løvblæserens krop er grøn.

Selve batteriet på 2 Ah er nemt at montere og tage af igen på løvblæseren. Der er desuden en tydelig batteriindikator med tre trin, så du nemt kan se, hvornår det igen er tid til at lade batteriet op.

Når du bruger Bosch ALB 36 Li ved maksimal hastighed, så holder batteriet i cirka 15 minutter. Dét er lige i underkanten, synes vi. Opladning af batteriet tager en god time, så har du flere 36-voltsmaskiner fra Bosch derhjemme, kan du skifte batteriet mellem dem.

God ydeevne i forhold til konkurrenterne

Bosch ALB 36 Li er ret kraftfuld af en så enkel løvblæser at være. Du kan nemt blæse terrassen eller et flisebelagt udendørsområde fri for nedfalden løv. Skal du derimod bruge maskinen mod fugtige blade på græsplænen eller på et ujævnt underlag, så kan den ikke følge med.

Løvblæseren mister også lidt styrke, når batteriet begynder at slippe op, hvilket kan være et irritationsmoment. Effekten ved fuld styrke er imidlertid høj set i forhold til mange af de konkurrerende løvblæsere på batteri. Støjniveauet ved maksimal styrke er middelhøjt.

Du kan skrue ned for blæsestyrken for at spare på batteriet ved de enklere opgaver – det foregår med en trinløs drejeknap. Det er dog sjældent, at denne funktion kommer i brug, da man oftest vil blæse området rent så hurtigst som muligt. Drejeknappen fungerer også som tænd/sluk-knap.

Konklusion på test af løvblæser Bosch ALB 36 Li

Bosch ALB 36 Li passer bedst, hvis du skal blæse tørre blade væk på jævne underlag, eksempelvis i en asfalteret indkørsel eller ved en flisebelagt terrasse.

Brugervenligt designret hurtig opladningvelafbalanceret
Svært med fugtige bladelidt tungnoget kort batteritid

8. Stihl BG 86 C-E

Alsidig benzin løvblæser, der også kan blæse småsten væk

Energikilde: Benzin Effekt: 0,8 kW Støjniveau: 90 dB Luftflow: 755/620 m³/t Maksimal blæsehastighed: 63/74 m/s (rundt/fladt blæserør) Brændstoftank: 0,44 L Vægt: 4,4 kg Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Fladt og rundt blæserør

Stihl BG 86 C-E

Stihl BG 86 C-E er en kraftfuld benzindrevet løvblæser, der blæser alt fra blade til småsten væk. Kogler er også nemme at fjerne fra både græsplæne og vej.

Monterer du det flade blæserær på modellen, bliver det let som en leg at blæse fugtige blade væk, og med det runde rør bliver det muligt at blæse store mængder nedfaldet løv langt væk i en bevægelse.

Indstillingsmuligheder

På siden af BG 86 C-E har Stihl monteret en knap, som du kan indstille i en midterposition, så løvblæseren automatisk skifter til middelstyrke.

For det meste er det nok med den indstilling, men hvis du har sarte områder som eksempelvis en grusvej eller bede med et synligt jordlag, har løvblæseren også en låsbar kontakt med variabel hastighed, som giver dig fuld kontrol under havearbejdet. Hold blot gasgrebet inde til maskinen har opnået den ønskede styrke, og lås så hastigheden fast med stopknappen.

Desværre er der ganske kort mellem fuld hastighed og tomgang, så det kan være svært at opnå den ønskede styrke, men når du først har lært maskinen at kende, bliver det lettere.

stihl-bg-86-c-e-loevblaser-gasregulator

Praktisk håndtag gør en stor forskel

Knappen på siden af BG 86 C-E spiller også en rolle, når du starter løvblæseren.

Den skal indstilles i den yderste tilstand for chokeren, hvorefter du trækker i snoren og giver gas, og så springer knappen tilbage til udgangspunktet. Det fungerer rigtig fint, når du først har lært, hvordan du skal holde løvblæseren under opstart, og hvornår det er nødvendigt at bruge chokeren.

Oftest starter løvblæseren efter 2-3 træk. Brændstoffet rækker til omtrent 45 minutters aktiv brug, hvilket føles som en anelse for lidt. I den tidsperiode oplever vi øvrigt ingen problemer rent ergonomisk med at holde løvblæseren i den rette vinkel.

Solid byggekvalitet

Maskinen vejer lidt over fire kilo og har meget få vibrationer. Det bliver noget tungt i slutningen af havearbejdet, men der sidder et praktisk ekstrahåndtag under maskinen, der kommer til sin ret, når du skal håndtere maskinen i mere vanskelige vinkler eller hvor havemøbler står i vejen.

Byggekvaliteten virker solid, og det er meget nemt at skifte mellem det forskellige tilbehør. Det gummibelagte håndtag er desuden lækkert at holde i, og det ville have være et dejligt plus, hvis gasgrebet var delvist gummibelagt.

Konklusion på test af løvblæser Stihl BG 86 C-E

Samlet set er Stihl BG 86 C-E en praktisk benzindrevet løvblæser med masser af kraft, og så er den nem at bruge, når du først har vænnet dig til den.

Dobbelt håndtagret kraftfuldlåsbart gasgreb
Nogen læringskurvehøj pris

9. Black & Decker GWC1820PC

Kompakt batteridrevet løvblæser til hårde overflader

Energikilde: Batteri | 18V 2,0 Ah Lithium-ion Støjniveau: 59,8 dB (med power command aktiveret) Maksimal blæsehastighed: 209 km/t Vægt: 1,7 kg Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Fladt blæserør

Black & Decker GWC1820PC

Black & Decker GWC1820PC er en rigtig praktisk løvblæser på batteri med to hastighedsniveauer, selvom den hører hjemme i lavpriskategorien. Løvblæseren leverer den forventede effekt med tanke på det kompakte format og prisen.

GWC1820PC er dog ikke den løvblæser, du vælger, hvis du har en stor græsplæne, du skal blæse nedfalden løv på i tide og utide. Det må vi slå fast med det samme.

Men har du derimod et større fliseområde, en asfalteret indkørsel eller en terrasse, har løvblæseren rigeligt med kræfter til at blæse både blade, græsafklip og andet skidt væk. Er det fugtigt udenfor, så må Black & Decker-modellen dog kæmpe lidt med at blæse skidtet væk.

Du kan få ekstra styrke på løvblæseren med Black & Deckers indbyggede Power Command-funktion, når det er nødvendigt. Så skal du blot holde en knap inde. Det går naturligvis ud over batteritiden.

Desværre kan GWC1820PC ikke blæse kraftigt nok, hvis overfladen og skidtet er fugtigt. Men funktionen kommer bestemt til sin ret, når du skal blæse kogler eller lignende væk.

God batteritid, men opladningen tager tid

Batteriet på 18V rækker til lige under 30 minutter, hvis du blæser med normal styrke det meste af tiden og gør brug af Power Command i cirka 2-3 minutter. Og da GWC1820PC ikke er beregnet til de mere krævende opgaver, vurderer vi batteritiden til at være mere end tilstrækkelig.

Opladningen havde vi dog omvendt gerne set var bedre og gik hurtigere. Det tager nemlig flere timer at genoplade batteriet. Så vores råd er, at du køber et ekstrabatteri, du kan skifte til, hvis du skal bruge løvblæseren ofte eller i længere perioder. Alternativt kan du bruge et batteri fra et andet Black & Decker-produkt, da de er indbyrdes kompatible.

Løvblæseren vejer desuden utrolig let og er nem at håndtere.

Konklusion på test af løvblæser Black & Decker GWC1820PC

Samlet set er Black & Decker GWC1820PC en praktisk batteridrevet løvblæser, der er velegnet til de hårde, mindre og tørre overflader. Hvis blot du har dét i tankerne i forbindelse med dit køb, så bliver du ikke skuffet.

Men skal du blæse blade langt væk eller arbejde i et mere vanskeligt terræn, bør du lede efter en anden model.

Kompakt formatto hastighederlav vægt
Ineffektiv på fugtige og bløde overfladerlang opladningstid

10. AL-KO LB 2060 EasyFlex

Batteridrevet løvblæser, som er bedst på mindre og nemme områder.

Energikilde: Batteri (18 V, 2,5 Ah) Målt batteritid: 16 min Lydniveau: 88 dB Maksimal blæsehastighed: 200 km/h Længde: 88 cm Vægt: 659 g Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Fladt blæserør

AL-KO LB 2060 EasyFlex Solo

AL-KO LB 2060 Easyflex er en løvblæser med vinklet mundstykke, hvilket føles som en meget gennemtænkt detalje. Vinklen på mundstykket gør, at du kan gå meget tæt på det, du skal blæse væk, og alligevel føre det fremad. Det giver vi et stort plus for.

Når det gælder blæsekraft, er Easyflex desværre alt for svag. Bladene skal være knastørre, spredt ud og ligge på en plan og jævn overflade – for eksempel en stor tremmerist – for at den skal kunne flytte dem. Og du er alligevel nødt til at komme ret tæt på med mundstykket.

Ikke så imponerende effekt

At blæse visne blade sammen til bunker på græsplænen eller flytte færdige bladbunker kan således ikke komme på tale. I vores referencemåling med at blæse på en tom PET-flaske på en tremmerist flytter flasken sig kun en meter, hvilket ikke er særlig imponerende i forhold til andre løvblæsere i samme prisklasse.

Batteritiden på 16 minutter er ikke særlig lang sammenlignet med en benzinmodel, men generøs i forhold til andre batteridrevne løvblæsere i denne prisklasse.

Billig og enkel løvblæser

LB 2060 Easyflex er let at bære rundt på takket være sin lave vægt og praktiske størrelse. Den har en tænd/sluk-knap, men ingen andre finesser. På den anden side havde vi heller ikke forventet nogen ekstrafunktioner med tanke på prisklassen.

Konklusion på test af løvblæser AL-KO LB 2060 Easyflex

AL-KO LB 2060 Easyflex er velegnet, hvis du er ude efter en let og billig batteridrevet løvblæser, der primært skal bruges til at rengøre mindre områder, for eksempel at blæse støv væk fra altanen eller spåner i værkstedet.

Den lave pris og fordele som det smarte mundstykke kompenserer for den lave ydeevne, og derfor bliver karakteren alligevel klart bestået.

Praktisk størrelsemeget lav vægtvinklet ende på blæserøretrelativt lang batteritid
Dårlig ydeevnebegrænset funktionaltiet

11. AL-KO LB1860

Billig løvblæser til flade overflader og tørre blade

Kraftkilde: Batteri (18V) Målt batteritid: 13 min Maks. blæsehastighed: 450 m3/h Vægt: 2.134 kg (inkl. batteri, 2,5 Ah) Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør Andet: 3 styrkeindstillinger

AL-KO LB 1860

AL-KO LB1860 er en rimelig let løvblæser med god balance i maskinhuset og et enkelt design. Her er ingen direkte funktioner ud over at kunne indstille blæsestyrken samt muligheden for at hænge løvblæseren op, når du ikke bruger den. Det er kort sagt en rendyrket, minimalistisk løvblæser.

Vi er ikke specielt imponerede over løvblæserens ydeevne, men heller ikke mærkbart skuffede. Den flytter tørre blade helt okay og halvfugtige blade, hvis du tager nogle få ad gangen – den er derimod ikke tidseffektiv, når det drejer sig om større mængder. Ovenpå har du en turboknap, som giver marginalt øget styrke.

Del batterier med Bosch' grønne serie

Batteritiden er middelmådig taget ydeevne og pris i betragtning. Du kan puste i lige under et kvarter. En klar fordel er dog, at du kan bruge de samme batterier til flere af Bosch' grønne værktøjer og havemaskiner. Bosch og AL-KO har haft et samarbejde i nogle år, for at man kan bruge samme batterier på deres maskiner. Det gælder i øjeblikket kun nogle af dem, men med tiden vil du have et godt udvalg af værktøj, som du kun behøver 1-2 batterier til.

AL-KO LB1860 egner sig bedst til at blæse lidt løv væk fra altanen eller på et andet mere begrænset sted med en plan og jævn overflade. Især hvis du er på udkig efter en simpel løvblæser til en billig pris.

Lav vægtvelafbalanceretkan dele batterier med Bosch' grønne serie
Funktionsfattigkort batteritid

12. Ryobi RY36BLA

Løvblæser med turboindstilling, som passer til lette forhold

Strømkilde: Batteri (36 V) Opmålt batterilevetid: 31 min. (5 AH), 6,2 min. per Ah Opmålt lydniveau: 82,7 dB (turboindstilling), 78,9 dB (standardindstilling) Maksimal blæsehastighed: 42 m/s Vægt: 2.960 g eksklusive batteri (batteri: 1.458 g) Opsamler: Nej

Ryobi RY36BLA-0

Ryobi RY36BLA er en løvblæser med to forskellige indstillinger og et unikt design sammenlignet med mange andre løvblæsere. Den har for eksempel et justerbart håndtag, som kan indstilles på fem forskellige måder.

For at justere håndtaget drejer du på en knap, og så kan det roteres. Du får bedst balance i maskinen i opret tilstand, og der er den desværre en smule tung bagtil, men vender du den i stedet ned, mister du balancen. Det hele føles lidt mærkeligt, når man tænker på, at den er tænkt til at blæse blade med og dermed skal vendes nedad.

Ryobi-RY36BLA

Kan den blæse blade?

Bortset fra ubalancen i maskinen, så præsterer denne løvblæser faktisk okay. Med standardindstillingen kan den blæse bladbunker sammen, hvis bladene er tørre - i hvert fald så længe det ikke er større mængder af blade. Har du brug for mere kraft, har du en turboindstilling, og det er egentlig denne indstilling, som redder RY36BLA’s præstation. Kører du på turboindstilling, kan den også flytte bladbunker og blæse mindre mængder af fugtige blade sammen. Den er ikke særlig tidseffektiv, men den gør sit job.

Turboindstillingen reguleres ved at trykke en knap ned. Derefter skal du holde knappen nede med tommelfingeren i al den tid, du vil have turboeffekt, og det kan blive meget anstrengende. Vi havde hellere set, at man kun behøvede at trykke indstillingen i gang, og at den derefter fortsatte af sig selv, indtil du slukkede for den igen.

Når man skal have batteriet ud, sidder det lidt dumt, og knappen sidder på undersiden. Det er lidt besværligt at få adgang til det, men batteriet glider smidigt ud. Vi giver pluspoints for, at batteriet har en batteriindikator.

Grebet er gummibelagt, og du får et godt tag i det, men desværre vejer maskinen en del, uden at der medfølger bærerem eller beslag.

Konklusion på test af løvblæser Ryobi RY36BLA

Desværre synes vi ikke, at Ryobi RY36BLA præsterer tilstrækkeligt godt i forhold til prisen. Den passer først og fremmest til dig, som allerede ejer 36-voltsmaskiner fra Ryobi og kan dele batterierne mellem dem. Til dig, som har en lidt mindre græsplæne med få blade og buske.

Ret god præstation på turboindstillinggod batterilevetid
Dårlig præstation på standardindstillingvejer en del, men savner bæreremanstrengende turboknap

13. Stihl BGA 45

Meget kraftfuld i sin prisklasse, men der er også visse mangler

Energikilde: Batteri | 18V 2,0 Ah Lithium-ion Støjniveau: 86 dB Luftflow: 420 m³/t Maksimal blæsehastighed: 38 m/s Vægt: 2,1 kg Opsamler: Nej Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør

Stihl BGA 45

Stihl BGA 45 er overraskende kraftfuld i betragtning af prisklassen og formår på trods af en relativt lav batterispænding at blæse tørre blade væk fra en tør græsplæne uden problemer.

Den batteridrevne løvblæser her fra Stihl kan på kort afstand også blæse alt fra kogler og smågrene til grus væk. Det er på trods af modellens runde blæserør, hvilket er positivt, men der følger desværre ikke et fladt rør med i købet.

Ulempen ved al denne styrke i BGA 45 er naturligvis, at det påvirker batteritiden. Den er på omkring 10 minutter, og det er lige til den korte side, og så er batteriet integreret direkte i maskinen. Så du kan altså ikke skifte batteriet, når det løber tør for strøm, eller opgradere til et større batteri.

Opladningen tager desuden flere timer, så netop batteriet er en betydelig svaghed ved løvblæseren.

BGA 45 lider også under en del forstyrrende vibrationer. Da håndtaget ikke er gummibelagt, går det ud over den samlede oplevelse, hvor håndtaget bliver glat.

stihl-bga-45-loevblaeser

Brugervenlig og kraftfuld i sin klasse

På plussiden noterer vi os, hvor nem BGA 45 er at montere og forstå sig på. Den har desuden, nøjagtig som mange større løvblæsere, et dobbelt blæserør, så du kan komme rigtig tæt på jorden uden at skulle bøje dig forover. Det sætter vi pris på.

Desværre kan du ikke kontrollere luftflowet – hverken med et gasgreb eller separate indstillinger. Den her batteri-løvblæser fra Stihl har kun en maksimumindstilling. Du kan heller ikke fastlåse hastigheden, men må holde gasgrebet inde hele tiden, mens du arbejder. Her kan man altså få smartere løsninger på markedet.

Det virker også som nogle overdrevne sikkerhedsfunktioner, når du skal bruge både en nøgle og trykke tre forskellige knapper ind for at starte maskinen.

Konklusion på test af løvblæser Stihl BGA 45

Disse forskellige egenskaber gør desværre, at denne i øvrigt meget kraftfulde Stihl BGA 45 løvblæser mister sin brugervenlighed og komfort. Men hvis du kan acceptere det og alene er ude efter rigelig kraft i en løvblæser til en lille have og til en lav pris, så kan modellen alligevel vise sig at være velegnet.

Meget kraftfuldkompakt formatlav vægt
Generende vibrationeromstændelig startprocedureindbygget batterikort batteritidej gummibelagt håndtag

14. Black+Decker BCBLV36

Bedre som støvsuger end som løvblæser

Strømkilde: Batteri (36V) Opmålt batteritid: 10 min 40 s (2,5 Ah) 4,3 min/Ah Opmålt lydniveau: 85,9 dB Maksimal blæsehastighed: 75 m/s Vægt: 3.500 g eksklusive batteri (batteri: 692 g) Opsamler: Nej Inkluderet tilbehør: Løvpose

Black & Decker BCBLV3625L1 (1x2.5Ah)

Black & Decker BCBLV36 er både en løvblæser og en løvsuger. Du kan altså blæse blade sammen først og siden suge dem op, så de havner i en pose.

Den skal ifølge specifikationen have rigtig god blæsehastighed, men i praksis er det ikke noget, som mærkes. Den kan i princippet kun blæse tørre blade, men desværre blæser den ikke disse specielt tidseffektivt. Fugtige blade går slet ikke.

Suger bedre end den blæser

Derimod er den en god løvsuger, her har vi helt klart stødt på underlegne varianter før. Løvsuget fungerer sådan, at du hænger den tilhørende pose under, og så har du en knap til at skifte fra blæs til sug. Således suger den med god ydeevne bladene op.

Det bliver mærkeligt, hvis man skal suge en stor bunke blade op, for posen er ganske lille. Men kan du se gennem fingre med det, så fungerer den udmærket. Du kan endda suge flis, spåner og lettere jordmasser op. Det er derefter let at løsne posen, og den har lynlås, så du nemt kan tømme indholdet ud.

Bortset fra at posen er ganske lille, har vi ikke nogen større anmærkninger på BCBLV36, bare som løvsuger.

Black-Decker-BCBLV36

Aflastende hjul forrest

For at starte Black & Decker BCBLV36 drejer du på et hjul. Den starter med et klik, og derefter stiller du sugeniveau eller blæseniveau ved at dreje på hjulet, en udmærket løsning som gør, at du slipper for at gå og holde knapper inde eller gasregulere, mens du arbejder.

Denne løvblæser har også et skønt gummibetrukket håndtag, som giver et udmærket greb.

Endvidere har den et hjul forrest, som skal fungere aflastende. Du bør ikke anvende dette, når du blæser. Rørets åbning havner forkert i forhold til jorden, så vi blæste mest når det gik ned ad bakke. Det er lidt ærgerligt, for denne løvblæser er ret tung. Hjulet er kun okay som en aflastning, når du bruger den som en løvsuger.

Det er let at skifte batteri på BCBLV36, og den har batteriindikator. Desværre er batteritiden ret dårlig.

Noget, vi sætter pris på, er derimod, at du let kan løsne dækslet, som dækker blæseren. Da denne løvblæser har en løvsugerfunktion, er der en vis risiko for, at den stopper til, og fordi du kan fjerne dækslet, bliver den simpel at rengøre.

Konklusion på test af løvblæser (suger) Black & Decker BCBLV36

Black & Decker BCBLV36 passer til dig, som har en lille rækkehusgrund, hvor du skal blæse få blade sammen og gerne vil kunne suge dem op.

God som løvsugernem at skifte funktioner på og indstillenem at rengøre
Den vejer en deldårlig blæsekraft

15. AL-KO LBV 4090

Batteridrevet kombineret løvblæser og løvsuger. God batteritid og let at bære.

Energikilde: Batteri (36 V) Målt batteritid: 13 min (4 Ah), 18 min 49 s (5 Ah) Målt lydniveau: 88,3 dB Vægt: 3,776 kg (eksklusive batteri) Opsamler: Ja Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør, løvsæk Andet: Trinløs hastighedsjustering

AL-KO LBV 4090 EnergyFlex

AL-KO LBV 4090 er en kombineret løvblæser og løvsuger. Det betyder, at du kan samle bladene sammen i bunker og derefter suge dem op for at få dem findelt, så de egner sig til eksempelvis at blive brugt som næring.

Det er nemt at hænge sækken på og lige så nemt at gennemskue konstruktionen. Du har et håndtag, der kan justeres foran, så du kan indstille det og få en god ergonomi, og du har en drejeknap til at skifte mellem blæs og sug. Det gør løvblæseren let at anvende. Desuden har den en god batteritid. Men så er det også ved at være slut med det positive.

Dårlig blæseeffekt

Efter at have testet løvblæseren grundigt over længere tid kan vi konstatere, at LBV 4090 er en løvblæser med mange god funktioner, men den falder desværre til jorden på grund af ydeevnen. Den kan godt blæse meget spredte, lette blade. Men bladene behøver ikke engang at blive fugtige, før den ikke længere kan følge med. Det er nok at bladene er store som eksempelvis kastanjeblade, så kommer den i problemer.

Man kan blæse nogle enkelte blade sammen ad gangen og samle dem i små bunker. Men groft sagt går det hurtigere med en rive.

Det samme er tilfældet for løvsugefunktionen. Den kan suge enkelte blade op ad gangen, men det går hurtigere at håndtere dem manuelt. Kværnen vibrerer desuden kraftigt, når du kører med maksimal effekt. Bladene sætter sig fast i blæseren, og det skaber ubalance. Det er synd, for løvblæseren har mange gode funktioner.

Nogle gode funktioner

For eksempel har den et hjul foran, så man kan få støtte og trille den hen over jorden, hvis man ikke helt har kræfter til at bære den. Der medfølger også en skulderrem. En anden smart detalje er den trinløse hastighedsregulering – som desværre ikke har nogen større praktisk betydning, fordi du skal køre på maks. hele tiden, hvis du skal have nogen som helst nytte af løvblæseren.

Konklusion på test af løvblæser AL-KO LBV 4090

AL-KO LBV 4090 passer til brugere, der har træer med små blade og som kun har tænkt sig at blæse i tørt vejr, når bladene ikke er fugtige, og gerne på jord der ikke bremser bladene. Den har en række praktiske funktioner, især hvis du har brug for aflastning under arbejdet.

Mange gennemtænkte funktionerGod batteritid
Dårlig blæseeffektRinge sugeeffektUbalanceret

16. Greenworks GD24X2BV

Løvblæser med løvsuger og dobbelte batterier

Kraftkilde: Batteri (48V, 2 x 24V) Målt batteritid: 8 min. Maks. blæsehastighed: 321 km/t Vægt: 2.748 g (ekskl. batteri), 3.618 g (inkl. dobbelte 2 Ah-batterier) Opsamler: Ja Medfølgende tilbehør: Rundt blæserør Andet: Løvsuger

Greenworks GD24X2BV er en 48-volts løvblæser med tilhørende løvsuger. Du kan vælge mellem seks forskellige effekttrin og dreje på en knap for at vælge. Der er også en turbofunktion, som giver et ekstra boost til ydelsen, og du behøver ikke at holde turboknappen inde, mens du bruger den.

Kraften i denne løvblæser er ret standard i forhold til prisen. Den er ikke supereffektiv, men kan blæse halvfugtige og tørre blade til mindre bunker, så længe du ikke blæser for mange blade ad gangen.

Ubrugelig som løvsuger

GD24X2BV er en ret tung løvblæser, delvist på grund af den indbyggede sugefunktion. Vi forventer, at løvsugeren opsuger de blade, vi har samlet, med en vis kraft. Men bladene bevæger sig næsten ikke, når vi begynder at suge. Løvsugerdelen er totalt ubrugelig. Det ville være mere effektivt at hente en rive og rive bladene ind i posen.

Desuden er batteritiden på denne løvblæser kort. Du når at blæse løv i godt otte minutter, inden det er tid til at lade den op igen, til trods for at der sidder to batterier i den. Den starter ikke, hvis du ikke har begge batterier i. Det betyder, at du altid skal have to batterier opladet, og dermed er det bedst at have to opladere derhjemme.

Greenworks GD24X2BV passer til dig, der har andre havemaskiner fra Greenworks og dermed kan dele batterier med disse. Ellers er den hverken særlig omkostningseffektiv eller anvendelig.

Feriegas på turboknappen
Ussel løvsugerskal have to batterier opladetdårlig batteritid

Godt at vide om løvblæsere

Vil du gerne holde græsplænen ren og fri for blade? Eller måske terrassen?

Når bladene falder af træerne og på et tidspunkt dækker hele udendørsområdet, er det altså meget smart med en løvblæser. På den måde kan du nemt og hurtigt blæse nedfalden løv og andet skidt væk. De mest kraftfulde modeller kan endda blæse grus og småsten væk.

Forskellige typer af løvblæsere

Det er ganske praktisk at eje en løvblæser, der kan blive en stor hjælp udenfor. Men som det er med mange andre havemaskiner, så melder spørgsmålet sig pludseligt: Hvilken maskine skal jeg vælge? Hvilken model er bedst egnet til mit behov? De spørgsmål bestræber vi os på at besvare med testen ovenfor.

Men et af de spørgsmål, du også bør stille dig selv, er, om du skal vælge en løvblæser eller måske en løvsuger? Lad os lige kort ridse op, hvad der kendetegner de to slags maskiner, selvom produkttypen meget klart indikerer forskellen:

  • Løvblæser: Med den maskine kan du blæse nedfalden løv og blade sammen til en større bunke, som du bagefter kan samle sammen manuelt.

  • Løvsuger: Har du en løvsuger, så sparer du derimod dig selv for efterfølgende at skulle samle bladene sammen efterfølgende. Løvsugeren fungerer som en slags havestøvsuger, der med det samme suger blade og nedfalden løv op i en pose, som du har monteret på maskinen. Nogle modeller har en kompostkværn indbygget, så haveaffaldet bliver findelt, fylder mindre og kan bruges som kompost. Afhængigt af opsamlingsposens kapacitet kan det være nødvendigt at tømme posen en gang eller to under havearbejdet.

Vores testteam har testet en række populære løvblæsere. Og nøjagtig som med andre havemaskiner er der forskellige typer af løvblæsere på markedet. Der er både ledningsforbundne, benzindrevne og løvblæsere med batteri.

Elektriske løvblæsere med ledning

Den store fordel ved elektriske modeller med ledning er, at du kan opnå den samme kraft som ved benzindrevne løvblæsere, men til en tredjedel af prisen. Men valget af en elektrisk løvblæser forudsætter naturligvis, at din have er ret simpel – ellers er der en risiko for, at ledningen sidder fast i træer og buske.

Din have skal altså være lille nok til, at du kan komme omkring alle de steder, det er nødvendigt. Der bør altså ikke være alt for mange træer, buske og bede at navigere imellem, hvis du vælger en løvblæser med ledning.

Løvblæser på batteri

Hvis du ikke orker besværet med en ledning, kan en akku-løvblæser med batteri være det rette valg for dig.

Den klare fordel er her, at batteriet et genopladeligt, og ejer du flere maskiner fra den samme producent og inden for samme serie, kan du altid udskifte batteriet med et opladet af slagsen, så du kan fortsætte arbejdet, når det første batteri bliver fladt.

Ulempen ved en løvblæser med batteri er omvendt, at batteriet skal lades op, hvorfor den aktive brugstid er i den lavere ende af skalaen. Dog kører langt de fleste producenter i dag med et setup, hvor du kan købe to batterier og så skifte mellem dem, når det ene bliver fladt. Det er normalt tilstrækkeligt til havearbejdet.

Overvejer du en batteridrevet løvblæser, er det blandt andet relevant at se nærmere på løvblæserens batteri og batteriets spænding (V) – afhængigt af dit behov, selvfølgelig.

  • 18 volt batteri: Køber du en løvblæser med et ordentligt batteri i den lave spændingsklasse på 18 volt, kan du uden problemer blæse rent på både terrasse og andre hårde overflader.

  • 36 volt batteri: Skal du blæse fugtige blade, kogler eller lignende væk fra græsplænen, skal du op i mindst 36 volt for at få tilstrækkelig kraft på løvblæseren.

Løvblæser på benzin

Du kan også vælge en løvblæser med benzinmotor, der fjerner alle de begrænsninger, som en batteridrevet og elektrisk løvblæser med ledning ellers giver.

Benzindrevne løvblæsere er meget kraftfulde og kan tage fat med det samme, men de har også ulemper i kraft af, at de afgiver udstødningsgasser, og at det i længden bliver dyrt at købe benzin til løvblæseren.

Her får du kræfter nok til at blæse selv det lange afklip fra din hækkeklipper sammen.

De fleste løvblæsere på benzen er dog ret brændstoføkonomiske i dag, og med en god maskine får du omkring en times løvblæsning, inden du skal fylde tanken op. Dog larmer de benzindrevne modeller desværre en del, og vægten er betydeligt højere end for de to andre typer. Også prisen er normalt højere for denne slags maskiner.

Praktiske funktioner ved en løvblæser

Langt de fleste løvblæsere i lavprisklassen har stort set kun en gasregulator med én indstilling. Men bevæger du dig op i de dyrere prisklasser og op blandt de mere kraftfulde løvblæsere, er det også muligt at finde modeller med variabel blæsehastighed.

Dét er en fantastisk egenskab, hvis du har sarte arealer, eksempelvis bede og grusstier, som du gerne vil blæse rene uden at ødelægge overfladen. Så kan du vælge en mindre kraftfuld blæsehastighed til havearbejdet.

Når du spejder ud over udvalget af løvblæsere på markedet, vil du typisk støde på håndholdte modeller til havearbejdet. Men der er også andre slags løvblæsere, der kan hjælpe dig med at få bladene væk udenfor.

  • Rygbårne løvsuger eller blæser: Nogle modeller er konstrueret, så du kan bære dem på ryggen under arbejdet. Det skyldes blandt andet, at maskinen er større end den håndholdte løvsuger eller blæser, og den er også mere kraftfuld. Hvis det er et vigtigt parameter for dig, at modellen er særdeles kraftfuld, kan det være en god idé at se efter en rygsæksmodel.

  • Løvsuger på hjul: Du kan også finde løvsugere på hjul, så du har følelsen af at bruge en egentlig havestøvsuger udenfor. Med modeller af denne type får du de mest kraftige løvsugere, som ikke alene kan suge nedfalden løv og blade op, men også smågrene op. Sådanne kørende løvsugere har desuden oftest en kompostkværn, så du nemt og øjeblikkeligt kan findele og kompostere haveaffaldet.

Med en løvblæser (eller løvsuger) kan du altså gøre havearbejdet en del sjovere og lade riven og skovlen blive stående i skuret, når det kommer til de nedfaldne blade. Denne havemaskine gør nemlig havearbejdet meget lettere!

  • Bedst i test
  • Tilbud
  • Guides
  • Om os